Forside

STU og beskæftigelsestilbud i trygge rammer

SATUS – Beskæftigelse og STU ApS er for STU-elever (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) samt beskæftigelse efter LAB-loven for borgere med nedsat funktionsniveau.

Visitation er i samarbejde med UU-vejleder (STU) eller jobcenter (beskæftigelse indenfor LAB-loven).

SATUS ligger i landlige og naturskønne omgivelser, få kilometer uden for Tørring, i landsbyen Hjortsvang.

Vi arbejder for at give borgerne en meningsfuld hverdag, med beskæftigelses- og uddannelsesrettede aktiviteter, som er tilpasset den enkeltes behov, evner og interesser.

Vi gør os umage for at indholdet er relevant og værdiskabende og tilbyder et miljø, hvor borgerne kan deltage i socialt samvær og aktiviteter.

Det er vigtigt borgerne oplever at deltage i opgaver, som har værdi for dem selv og fællesskabet.

På værksteder er faglærerne uddannede håndværkere

Der er mulighed for at være med i projekter og værksteder fra start til slut og opleve den tilfredsstillende følelse at se ide blive til færdigt produkt. Det giver både stolthed og selvtillid.

Vores personale er nærværende, dedikerede og har en høj faglighed. Medarbejdergruppen består af pædagoger, faglærte håndværkere og socialrådgiver.